Køb bogen

“Sammenspil og improvisation med Soundpainting” som er den første metodebog af sin art i verden. Bogen kan købes på dansk eller engelsk, som hardcopy og som e-bog.

Bogen henvender sig til alle musikundervisere – fra indskolingen til konservatorieniveau – med idéer til udvikling af sammenspillet uanset genre, ensembletype og niveau. Derfor kan bogen bruges af både korlederen og gymnasielæreren, og til både strygerorkestret, bigbandet og børneensemblet.

Bogen “Sammenspil og improvisation med Soundpainting” er udgivet i 2013 på Edition Wilhelm Hansen og er støttet af Statens Kunstråd og Dansk Kapelmesterforening.

Soundpainting som undervisningsmetode

Som musikundervisere er vi vant til at kommunikere verbalt om musikken efter den er slut – med Soundpainting kan vi kommunikere mens vi spiller, og det mener vi giver nogle andre måder at udvikle eleverne. Bogens omdrejningspunkt er det musikalske tegnsprog Soundpainting og hvordan vi kan bruge det som metode i sammenspilsundervisningen. Soundpainting kan dels bruges til at skabe musik med et helt orkester og dels som en kodificering af kommunikationen mellem dirigent og ensemble, så man som dirigent kan udtrykke sig 100% specifikt om musikken (fx fælles puls, toneart, formstykker, klang etc).

I bogen behandler vi spørgsmål som:

• 1. Hvordan træner man sammenspillet?

• 2. Kan man lave øvelser med sit sammenspilshold ligesom man spiller etuder til soloundervisning?

• 3. Hvordan kommunikerer man med sit orkester mens musikken er i gang?

• 4. Hvad vil det sige at spille sammen?

Køb bogen i hardback ved at klikke på nedestående link

Next
Next

Apple iBook | English