Selv tak for jeres engagement! Det var en god måde at gå til juleferie på!

Og tak for din kommentar. Jeg spekulerer på, om man kan sige, at et er kreativ fortolkning og noget andet er decideret improvisation? Jeg tænker nemlig egentlig ikke, at den klassiske musikers pauser er improvisation, men snarere vedkommendes personlige fortolkning. For mig findes improvisation i det øjeblik, at man selv skaber noget nyt materiale. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at vi jo tit, når vi improviserer benytter os af fx licks, linier eller lyde, som vi har et andet sted fra - sådan er vi vel produkter af vores lytning? Men det er alligevel afgørende for mig, at man som udøvende musiker selv bidrager med toner til musikken for at man kan tale om improvisation.

Samtidig er det dog interessant, at de to processer - altså kreativ fortolkning og improvisation - kan minde om hinanden, synes jeg. Jeg tænker på, at det er nogle musikalske impulser, der ligner hinanden: man lytter, og man afpasser sin respons efter det, man hører. Hvad enten det så betyder at man trækker en pause lidt længere, spiller en akkord der passer til, eller skaber kontrast ved at bryde med sammenhængen.

Jeg synes det er en interessant diskussion mht den menneskelige indblanding som forudsætning for kunst. Jeg ved ikke selv så meget om elektronisk musik, men umiddelbart tænker jeg på eksempler som John Cages maraton-stykke med orgeltoner i hundredevis af år, eller hans 4.33 som vel kun har menneskelig indblanding ved at musikeren ikke blander sig. Steve Reich har også lavet et stykke, som hedder Pendulum Music, hvor en mikrofon svinger mellem to forstærkere og laver feedback i en særlig rytme. Er det så musik? Og er det nok, at der bare er et menneske, der har stillet udstyret op og så starter pendulet?

Lad os få noget diskussion om det!

Mht. diskussionen vedr. improvisation vs. komposition, som I tog hul på med eleverne, kan man efter min mening sige at musik først bliver musik (eller kunst), når der indgår en eller anden form for improvisation. I nævnte en klassisk musiker, der havde udtalt at hans/hendes mulighed for at improvisere primært lå i pauserne (og altså i det rytmiske aspekt). Denne form for improvisation kan altså betragtes som den klassiske musiks svar på melodisk, formmæssig og rytmisk improvisation (etc.) indenfor rytmisk musik.
Det er vel først når en menneskelig tolkning af et grafisk partitur adskiller sig fra en maskinel aflæsning af et grafisk partitur, at musik opstår eller hvad? Eller kan maskiner godt lave improvisationer og dermed musik/kunst? En relevant diskussion i vor tid.

Hermed en lille kommentar/indlæg til jeres fine debatforum.

På forhåbenligt gensyn!
Mvh
Christian Vaupel
Vordingborg Gym og HF